Afskriverens bemærkninger
Bogens indholdsfortegnelse kan findes bagest.
Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavninger i øvrigt bevaret. En ordliste med rettelser er placeretsidst i bogen.
Carl Sørensen
Fra Færø
Det Schubotheske Forlag
Oplag: 1000 Ekspl.
Omslaget tegnet af E. KRAUSE
Carl Sørensen
Fra Færø
Fire Fortællinger
København
Det Schubotheske Forlag
J. L. Lybecker og E. A. Hirschsprung
1906
LIPPEN
Havet laa og aandede ud efter Stormen i sejgeDønninger. En efter en gled ind underStævnen, hævede Baaden op paa sin Ryg, vippededen som for at prøve dens Vægt og gled derpaaagterud, godmodigt smaaknubsende Baadsiden somi Overmod over sin Jættestyrke.
Et Sekund svævede Forstavnen i Luften, idetDønningen gled bort under den. Saa faldt denmed et Plask ned mod Havfladen, saa Vandetsprøjtede ud til Siderne, og Baaden gled langsomtned i Bølgedalen og begyndte at krybe op overden næste Bølge.
Saaledes havde de ligget hele Dagen, fra Solenstod op. Uafbrudt slynget over Bølgedal fra Bølgetil Bølge. Snart laa de dybt nede med Vandvæggeneskraanende op til alle Sider. Snart laade og vippede usikkert paa Toppen af et glidendeVandbjærg, og da kunde Fiskerne se langt ud overHavet, der arbejdede tungt og træt og med store,lade Bølger gled ind mod Kysten, der fire Mil bortehævede sig op af Havet som en sort, takket Mur.
De var tre i Baaden. Paa Midtertoften sadElias, en mager, sejg Skikkelse, indtørret af Vejrog Vind. Huden i hans Ansigt og paa hans Hændervar brun og rynket, som var den forbrændt,og hans Haar, de to strittende Buske over Øjneneog det lange, bløde Skæg var vissent og graat somAske. Hele Skikkelsen saa ud, som om Livetvar gaaet hen over den som en graadig Flamme,der først var udslukt, da den havde fortæret alLegemets Saft. Men nu og da røbede et Glimt iØjnene, at der endnu laa et Par Gløder og ulmedei Askedyngen.
Elias var en af Bygdens mere fremragendeMænd. Som ung havde han været rask og kvik,dog ikke saa meget til Arbejdet som til Dans og Lystighed,Drik og Spil. Og senere havde han væreten af Bygdens Foregangsmænd, en Mand, der gikpaa og vovede Pelsen. Nu han var bleven gammel,var han bleven en Smule bitter og havde slaaet sigpaa Flasken. Det var vel rigtig nok, som Købmandensagde, at der var Mennesker, der ikkekunde taale at blive gamle, og at Elias var en afdem.
Elias var 70 Aar gammel, men han var rask ogrørig som en ung Mand, naar Gigten da ikke netopvar i Lag med ham. Men den kunde pludseligkaste sig over ham, tage et Tag i Nakken paa ham,som om han var en Kattekilling, og bukke hamsammen som en Lommekniv. Da bed han Tændernesammen og blev bleg af Raseri, og da varhan ikke god at komme nær i lange Tider efter