A. CONAN DOYLE
ETIENNE GERARDS
BEDRIFTER
OVERSAT AF KNUD SALSKOV
"Han var tapper, men meddette Stænk af Galskab i sinTapperhed, som Franskmændeneelsker."
(Marschal Gerards franskeBiografi.)
FREDERIKSBERG BIBLIOTEKS FORLAG
MCMXI
J. COHENS BOGTRYKKERIER
(GEORG A. BACH)
I.
Hvorledes Brigaderen besejrede det korsikanske Broderskab.
Naar Kejser Napoleon havde Brug for en flink Soldat, var han altidvillig til at erindre Etienne Gerards Navn, medens det ikke sjældentundgik hans Opmærksomhed, naar der uddeltes Belønninger. Imidlertid varjeg dog Oberst, da jeg var otte og tyve, og Brigadechef, da jeg fyldteen og tredive, saa jeg har ingen Grund til at være utilfreds med minKarrière. Havde Krigen endnu blot varet to eller tre Aar, havde jegmaaske faaet Marschalstaven, og den Mand, der havde den i sin Haand, varblot et Skridt fra en Trone. Murat havde ombyttet sin Husarhue med enKrone, og en anden Let-Kavallerist kunde maaske opnaa det samme. Alledisse Drømme blev imidlertid tilintetgjorte ved Waterloo, men alligevelvil mit Navn være tilstrækkeligt kendt af dem, der med mig har taget Deli Kejserdømmets store Krige.
De overraskende Kendsgerninger, som jeg skal [4]berette om i Aften, harjeg hemmeligholdt i Kejserens Levetid, fordi jeg gav ham mit Løfte om atgøre det, men jeg tror ikke, at det kan skade nogen, at jeg nu omtalerden betydningsfulde Rolle, jeg spillede ved denne Lejlighed. Jeg vilimidlertid tillade mig en kort Bemærkning, før jeg begynder minFortælling. I maa altid erindre, at Fortælleren har levet med iHistorien. Jeg vil fortælle om, hvad mine Ører har hørt, og hvad mineØjne har set, saa I maa ikke afbryde mig ved at fremkomme med Meningereller Domme, der skriver sig fra en eller anden Pennehelt, som harskrevet nogle historiske Erindringer. Meget er skjult for saadanne Folk,og der er hændet Ting, hvorom Verden aldrig vil faa Besked. For mit egetVedkommende kunde jeg fremkomme med meget overraskende Oplysninger,saafremt jeg ikke følte mig forpligtet til at tie.
Lad mig imidlertid komme til Sagen.
Da Kejseren efter Fredslutningen i Tilsit 1807 vendte tilbage til Paris,tilbragte han sin meste Tid sammen med Kejserinden og Hoffet iFontainebleau. Han stod den Gang paa Højden af sin Magt. I tre paahinanden følgende Felttog havde han pryglet Østerrigerne, slaaetPrøjserne til Jorden og frydet Russerne ved at gaa over paa højre Sideaf Niemen. Kun den gamle Bulldog bag Kanalen knurrede stadig, men kundeaf gode Grunde ikke komme af Stedet. Saafremt vi paa dette Tidspunkthavde faaet Verdensfreden i Stand, vilde Frankrig have været mægtigereend nogen anden Nation siden[5] Roms Dage.
Vort Husarregiment og Gardens beredne Jægere blev den Gang indkvarteredei Fontainebleau. Det er, som I alle ved, kun en lille By, gemt i storeSkove, og det var besynderligt den Gang at se den fyldt medStorhertuger, Kurfyrster og Prinser, der flokkedes omkring Napoleon somHunde omkring deres Herre, hver især i Haab om, at der skulde blivetilkastet dem et Ben. Der blev talt mere Tysk end Fransk paa Gaderne,thi de, der denne Gang havde hjulpet os, var komne for at faaBelønningen, medens de, der havde været vore Modstandere, var komne forat prøve paa at slippe for Straf.
Og bestandig red den lille