INDTRYK OG MINDER
FRA DYBBØL
FORTALTE AF
C. CASTENSCHIOLD
FORLAGT AF G. E. C. GAD — KØBENHAVN 1908
Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær).
I Februar 1861 blev jeg tilligemed de andreantagne Officersaspiranter til Infanteriet indkaldttil at møde paa det gamle Landkadetakademi(i den nuværende Rigsdagsbygning).Jeg var dengang 24 Aar og havde nylig tagetAfgangsexamen som Polytekniker med Mekaniktil Hovedfag.
Vi var ialt 75 Aspiranter og kom til at liggepaa 2 Sovesale i Mansardetagen. Der var megetkoldt, Lagnerne fugtige, Hovedpuden haardsom en Sten.
Kl. 6 Morgen blev vi purrede ud og gikned paa Stuerne; vi var 15 paa min Stue. Vifik udleveret Uniformer og gamle Geværer, Model1822, med fornødent Lædertøj. Da vi havdefaaet Morgenthe hos Marketenderen (vi maatteselv betale Forplejningen), begyndte vi straxinde paa Gymnastiksalen med Geværgreb. Detblev drevet med stor Kraft, saa man blev ømi Hænderne. Jeg skruede alt løst paa mit Gevær,saa det raslede, naar man rørte ved det.Appel skulde der være.
Ogsaa Gymnastiken blev drevet med Kraft,baade ved Træhest, Klatremaskine osv. Hervar der stor Ulighed; flere havde aldrig prøvetdet før, men for mig, som privat havde gennemgaaetet Kursus paa Gymnastisk Institut,var det temmelig nemt.
Der blev exerceret tilfods i Gaarden, i smaaTropper paa c. 15 Mand, hver under Kommandoaf en Underofficer. En Løjtnant Munchlæste Felttjeneste for os; det var enormt kedeligt.Og der var iblandt os flere Holstenere,som ikke kunde dansk; de forstod ikke et Muk.
Chefen var en Kaptajn, saaret fra Treaarskrigen,meget højttalende. Vi kaldte ham Storrøfleren.Han holdt god Orden og forlangteen Del Arbejde af os. Under ham stod, forudenLøjtnant Munch, Premierløjtnant Møller,Sekondløjtnant Pingel og en SekondløjtnantChristensen. Den sidste var den dygtigste praktiskeOfficer.
Vi havde c. 8 Timers Øvelse daglig. I Fritimernehavde vi Lov til at gaa ud i Byen ogkunde faa Nattegn til Kl. 12. Kom man senere,maatte man se at klare sig med den vagthavendeUnderofficer — hvilket ikke var vanskeligt.
Jeg var dengang en renommeret Dansehestog var de 3 første Aftener inviteret paa Bal.En Nat, da den vagthavende Underofficer sov,skrev jeg selv mit Navn: Hjemkommen Kl. 12.Den var en Del mere.
Om Chefen saa igennem Fingre med saadant,veed jeg ikke. Han fortalte ialtfald sitandet Hold Aspiranter, at første Hold kundebuldre hele Natten og dog gøre deres Pligt.»Det er Karle,« tilføjede han, »men I dingler iGeleddet, saa snart I har været ude lidt overSengetid.«
Det var en mærkelig Samling unge Menneskerjeg her befandt mig imellem. Fløjmandenvar over 6 Fod, den mindste vel 5; noglevar 24-25 Aar, andre kun 17. Men det varvist et af de bedste Hold Reserveofficerer.
Jeg søgte om at komme over